Når Mary Elizabeth Donaldson og kronprins Frederik besegler deres kærlighed med det lille 'ja' i løbet af foråret 2004, vil det blive ved en bryllupsceremoni og efterfølgende fest, der følger den traditionelle model for bryllupper i det danske kongehus. Festen, eller rettere festerne, vil især lægge sig tæt op af modellen fra 10. juni 1967, hvor der sidst var tronfølger-bryllup i Danmark. Traditionerne vil blive holdt Ligesom sin mor, den daværende kronprinsesse Margrethe, vil kronprins Frederik sandsynligvis også sige 'ja' i Holmens Kirke i København. Og han og hans kommende dronning vil ligesom Margrethe og hendes greve Henri de Laborde de Monpezat køre i karet gennem Københavns gader efter vielsen. Det mener forfatteren og journalisten Merete Wilkenschildt, der bl.a. har skrevet bogen »Kongelige Bryllupper«. »Kronprinsens bryllup vil komme til at foregå i en anden tid, og vil derfor blive en del mere eksponeret end hans forældres bryllup, men traditionerne derfra vil blive fulgt, forudser Merete Wilkenschildt. Hun tilføjer dog, at der sagtens kan blive tilført nye detaljer efter kronprinsens eget hoved. Formentlig i Holmens Kirke Sikkert er det, at brylluppet bliver et stort og eventyrlig show med juveler og ordner, store rober, modtagelser og processioner - og folkefest med masser af papirflag og folk i gaderne. Holmens Kirke har til alle tider været ramme om kongelige begivenheder. Således blev kronprins Frederik også døbt i Holmens Kirke, og da det også er flådens kirke, er den et naturligt valg til hans bryllup.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























