Dansk samarbejde med bevæbnede irakere

Lyt til artiklen

De danske soldater i det sydlige Irak samarbejder med bevæbnede mænd fra den shiamuslimske bevægelse Det Øverste Råd for Den Islamiske Revolution i Irak (SCIRI) til at sikre ro og orden i området. Det sker, selv om bevægelsens militante gren, Badr Brigaden, er blevet stadig sværere at kontrollere andre steder i Irak. Patruljerer med politiet Det har ikke holdt den danske styrke fra at udstyre bevæbnede mænd fra SCIRI med id-kort og sætte dem til at patruljere sammen med irakisk politi i området omkring byen Medinah. »Det er af nød, at vi har indledt samarbejdet med SCIRI, for vi ønsker en hel klar sondring mellem politik og militær, men vi er blevet nødt til at gå på kompromis for at styrke det lokale politi«, siger premierløjtnant Lars Andreassen, der har forhandlet den danske aftale med SCIRI: »De er indstillet på samarbejdspolitik. De har mindre religiøs betydning hernede end i for eksempel Najaf. Og hvis SCIRI har en skjult dagsorden, så må vi leve med det, for de er de eneste, der er organiserede nok til at stable en milits på benene«. Briter vil afvæbne brigade En af SCIRI's mange undergrupper er militsen Badr Brigaden, der er ved at være ude af kontrol i den hellige by Najaf. De britiske koalitionsstyrker i området har siden afslutningen på de egentlige kamphandlinger i Irak beordret Badr Brigadens omkring 10.000 mand til at lægge sine våben, men det er endnu ikke sket. Militsen går iført automatrifler og armbind på egne patruljer i Najaf. Det var torsdag ikke muligt at få en kommentar fra forsvarsminister Svend Aage Jensby (V).

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her