Om en uge har de nye afdragsfrie lån premiere, men allerede nu har boligejerne accepteret afdragsfri lånetilbud for tilsammen over en halv milliard kroner. BRF: Større interesse end forventet Hos BRFkredit er hvert tredje lånetilbud afdragsfrit, skriver dagbladet Børsen torsdag. »Der er selvfølgelig en del ophobning her i starten, hvor kunder, der har været klar til det længe, springer på med det samme. Men det er alligevel markant højere end forventet«, siger cheføkonom Jens Christian Nielsen fra BRFkredit, hvor to ud af tre kundehenvendelser omhandler afdragsfrihed. Tideskrævende rådgivning Til gengæld viser de første erfaringer med kundekontakten, at rådgivningen er langt mere tidskrævende end forventet. I gennemsnit tager rådgivningen om de afdragsfrie lån 30 til 40 procent længere tid end de traditionelle realkreditlån, forklarer Jens Christian Nielsen fra BRFkredit, der sammen med Nykredit er eneste institut, der allerede nu afgiver lånetilbud. Knap 5.000 interesserede Spørgsmålene omhandler alt fra nedbringelse af dyr klatgæld, øget pensionsopsparing eller større forbrug ved at benytte afdragsfriheden som nedsparing. Nykredit har alene givet afdragsfrie lån for 400 millioner kroner til omkring 400 låntagere, men koncernen har 4.900 kunder på en liste over interesserede låntagere, og omkring hver anden henvendelse handler om afdragsfrie lån.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
De NYVALGTE
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























