Den 44-årige kvinde fra Aalborg, der tirsdag i Vestre Landsret blev idømt fængsel på livstid for to drab, vil gå til Højesteret for at få nedsat sin straf. Det fortæller kvindens forsvarer, advokat Jens Saabo, til DR Nordjylland »Det kan jo ikke blive værre end den straf, hun har fået«, siger advokaten. Forsvarer trækker sig Men samtidig skal den drabsdømte ud og finde en ny advokat, der vil påtage sig opgaven. Jens Saabo, der hidtil har været beskikket forsvarer, har trukket sig med den begrundelse, at nye øjne nu må kigge på sagen. Han indrømmer, at han på linje med landsretten har svært ved at se de formildende omstændigheder. Som den anden kvinde i Danmark i nyere tid blev den 44-årige Bente Gurli Kristensen fra Aalborg tirsdag idømt fængsel på livstid for dobbeltdrab.
Livstidsdømt anker straf
Lyt til artiklen