Der er ingen politisk støtte til Dansk Folkepartis krav om, at Danmark helt skal forlade EU og i stedet få en aftale med unionen i stil med den Norge har. Hverken Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokraterne eller SF ønsker udmeldelse af EU, selv om en folkeafstemning om den nye EU-traktat næste år skulle ende med et nej. Alle partierne advarer dog om, at et nej får vidtrækkende konsekvenser. Diskussionen om Danmarks EU-medlemskab er på ny blusset op, efter at Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard, i weekenden på partiets landsmøde i Vejle gjorde afstemningen om den nye EU-traktat til en afstemning for eller imod EU. Rart med klar udmelding Venstres EU-ordfører, Charlotte Antonsen, kalder det "befriende", at Dansk Folkeparti nu klart har meldt ud, at partiet ønsker dansk udmeldelse af EU. »Dansk Folkeparti plejer jo at give indtryk af, at vi bare kan køre videre, selv om vi siger nej ved folkeafstemningerne. På et eller andet tidspunkt ryger vi selvfølgelig ud, hvis vi bliver ved med at sige nej. Men jeg vil ikke foruddiskontere, hvad der vil ske ved et nej til den nye EU-traktat - og om det derfor bliver i denne omgang eller på et senere tidspunkt«, siger Charlotte Antonsen. »Vores bud er, at vi får en aftale, der kan sammenlignes med det daværende EF, som mange borgere var tilfredse med. Det er en udmeldelse, men også et samarbejde. Jeg ønsker ikke isolation. Men det er en aftale, der skal bygge på det praktiske og ikke det politiske«, sagde Pia Kjærsgaard. Dansk Folkeparti mener i øvrigt, at den nye EU-forfatning vil kræve en ændring af den danske grundlov, hvilket statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) har afvist. Partiet har dog ingen planer om at få prøvet det spørgsmål ved domstolene.
DF står alene med at ville ud af EU
Lyt til artiklen
