Socialdemokratarne sagde her til morgen ja til statsministerens strategi om at dele det retlige forbehold i EU op, sådan at det kan afskaffes i små bidder af Folketinget. Lykketoft: Modvilligt ja Men partiets formand, Mogens Lykketoft, understreger efter morgenmødet hos statsministeren, at han kun meget modvilligt har indladt sig på statsministerens plan. »Det har været et meget rodet forløb, og det må statsministeren bære ansvaret for«, siger Lykketoft. Trods kritikken står det klart, at Socialdemokratiet nu vil give regeringen mandat til at forhandle en løsning i hus med de øvrige EU-lande, der med tiden giver Danmark mulighed for at afskaffe det retlige forbehold lidt ad gangen - sådan at vi kan være med i f.eks. politisamarbejdet, men stå uden for det fælles asyl- og indvandringspolitik. »Så må vi se om det kan lade sig gøre - det kræver jo stor velvilje fra resten af EU. Og om vi efterfølgende kan blive enige om hvad det er for en politisk indhold, der skal lægges i den mulighed«, siger Lykketoft. Lover ikke støtte til model på udlændingeområdet Dermed slår han fast, at Socialdemokraterne ikke på forhånd har lovet, at det vil støtte en model, hvor Danmark står uden for den fælles udlændingepolitik i EU. »Vi tager ikke stilling til det her i dag, det vil afhænge af forhandlinger, når vi ser, hvad regeringen kan få ud af de andre EU-lande«, siger Lykketoft. Radikale vil ikke være med De radikale har på mødet med statsministeren fastholdt, at partiet ikke kan støtte modellen - de foretrækker et rent opgør med forbeholdene, hvor de enten bliver stående eller afskaffes helt. Det er uklart, om de radikale i en kommende folkeafstemning vil anbefale et ja eller et nej til at ændre det danske retsforbehold. »Men ingen skal være i tvivl om, at vi stemmer ja til forfatningstraktaten«, siger Niels Helveg Petersen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























