Hele Østdanmark har strøm igen

Strømsvigtet lammede trafikken i hele Østdanmark. - Foto: Miriam Dalsgaard
Strømsvigtet lammede trafikken i hele Østdanmark. - Foto: Miriam Dalsgaard
Lyt til artiklen

Kl. 19.15 var situationen atter normal efter den strømafbrydelse, der i eftermiddag lammede det meste af Østdanmark. »Alle forbrugere har nu strøm igen. Der kan selvfølgelig være enkelte huse, som ikke har fået tændt for strømmen endnu, men alle de berørte områder skulle have strøm igen«, siger informationschef i Elkraft Kaare Sandholt. Vil have skærpet overvågning Hos Elkraft vil man dog natten over fortsætte med skærpet overvågning af el-nettet for at være i beredskab, hvis der skulle ske nye strømsvigt. »Vi vil arbejde hele natten med at finde ud af, hvad der gik galt i Sverige og i Danmark«, siger Kaare Sandholt. Også på de svenske kraftværker arbejder man på højtryk for at finde ud af, hvad der forårsagede det omfattende svigt. En tese er, at formiddagens voldsomme storme blæste træer omkuld, der beskadigede et hovedkabel, skriver den svenske avis Dagens Nyheter. Millioner blev ramt af svigt Strømafbrydelsen ramte klokken 12.36 Sjælland, Lolland-Falster, Bornholm og Sydsverige. Flere millioner mennesker var berørt af svigtet, som lammede tog- og flytrafikken og skabte lange kødannelser på motorvejene. Elkraft vil holde pressemøde klokken 13 i morgen og fortælle om de seneste oplysninger i sagen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her