At glemme et toårigt barn bag en låst dør har fået alvorlige konsekvenser for lederen af en børnehave på Vesterbro i København. Københavns Kommune besluttede onsdag at fritage den kvindelige leder for tjeneste, indtil sagen er undersøgt nærmere. Den toårige pige var tilknyttet småbørnsstuen i Københavns Kommunes Børnehave på Sønder Boulevard. Institutionen lukker klokken 17, men tirsdag dukkede barnets mor først op 20 minutter senere og fandt dørene låst. Moderen kontaktede politiet, der gennem vinduet kunne se, at barnet var alene indenfor. En låsesmed blev kontaktet, og kort efter blev mor og datter forenet. Borgmester Bo Asmus Kjeldgaard (SF) siger til Ritzau, at han betragter sagen som yderst alvorlig: »Når vi reagerer så skarpt og konsekvent, skyldes det, at sagen er alvorlig. Sådan noget må simpelthen ikke ske. Det er fuldstændig afgørende, at de københavnske forældre kan have tillid til, at deres børn er i tryg varetægt hos os«, siger borgmesteren. Lederen af institutionen har i en foreløbig redegørelse fortalt, at den toårige pige i løbet af eftermiddagen havde leget alene på en af stuerne under jævnligt opsyn. Da lederen som den sidste forlod institutionen klokken 17.04, havde hun det indtryk, at en pædagogmedhjælper allerede havde tjekket listerne over afhentede børn og låst stuerne af. Men tilbage var altså den toårige pige på en af stuerne. Forældrene indkaldt til møde Børnehaven har i alt 32 børn indskrevet og er dermed en af de mindste af kommunens institutioner. Samtlige forældre var onsdag indbudt til møde i institutionen, ligesom forvaltningen har taget kontakt til den toårige piges forældre. Lederen ønsker ikke at kommentere hændelsesforløbet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Noa Redington
Kronik af Knud Peder Jensen
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Det føles mærkeligt at grine her. Og det viser, hvor stort hans talent er




























