Politiet er klar til at henlægge sagen om drabet på en brugsuddeler i Egtved med mindre, der hurtigt kommer et afgørende gennembrud. Satte dusøren op For knap et halvt år siden blev dusøren i sagen sat op til 100.000 kroner, alligevel står politiet i dag på nærmest bar bund. »Vi fik omkring 30 henvendelser, da dusøren blev firedoblet, men dem er vi ved at have rundet af, uden at de har givet noget. Om en måneds tid regner vi med at være i bund, og så bliver sagen henlagt - i hvert fald indtil der opstår nye muligheder«, siger kriminalinspektør Peter Krogh, Vejle Politi til Jydske Vestkysten. Blev fundet kvalt Brugsuddeleren blev fundet dræbt begyndelsen af juni sidste år i SuperBrugsen i Egtved. Uddeleren havde fået sat tape over munden, og var blevet kvalt formentlig i forbindelse med et røveri. I begyndelsen af efterforskningen var der ti betjente på sagen - heraf halvdelen fra Rejseholdet. Men i juli i år overgik de sidste kriminalbetjente fra Rejseholdet til Mia-sagen, og der er kun nu tre lokale politifolk tilbage, som er ved at gå de sidste henvendelser igennem.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























