K skeptisk over for EU-plan

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) havde ikke på forhånd indhentet accept fra den konservative folketingsgruppe, da han onsdag fremlagde sin plan om at indføre et nyt udlændingeforbehold. Forbløffet finansordfører vil ikke love støtte Det siger finansordfører Lars Barfoed (K), der til sin store forbløffelse kunne læse om planen i avisen, inden han selv hørte om den første gang. Han vil ikke automatisk love støtte til planen. »Jeg kan ikke på forhånd sige, om jeg kan tilslutte mig. I de sidste ti år har det altid været konservativ politik, at samtlige forbeholdene skal ophæves hurtigst muligt. Det vil det fortsat være. Spørgsmålet er så, om vi skal acceptere en gradvis proces. Det må først diskuteres i gruppen«, siger Lars Barfoed, der indtil maj var konservativ EU-ordfører. Per Stigs vurdering afgørende Han vil lægge stor vægt på, hvad udenrigsminister Per Stig Møller (K) har at sige på næste gruppemøde. Udenrigsministeren er i denne uge på rejse i Latinamerika og deltog ikke ved statsministerens præsentation i forgårs. Planen går ud på at få ændret det retlige forbehold, så Folketinget selv kan afgøre, hvilke dele af EU's fælles retspolitik, Danmark skal være med i. Det vil åbne mulighed for, at Danmark fortsat kan stå uden for EU's udlændingepolitik. Det var torsdag ikke muligt at få udenrigsministerens kommentar. Konservative med blandede følelser Politisk ordfører Pia Christmas-Møller (K) har meldt positivt ud, men har understreget, at K på langt sigt fortsat ønsker alle forbeholdene afskaffet. Det er også holdningen hos EU-ordfører Gitte Seeberg (K). »Betydningen af det retlige forbehold bliver for omfattende, så vi må finde en måde at håndtere det på. Jeg havde naturligvis gerne set, at man var gået efter at overbevise befolkningen om at afskaffe forbeholdene. Men dermed udelukker jeg intet på forhånd«, siger Gitte Seeberg. S afventende Socialdemokratiets top forholdt sig torsdag tavs i sagen. Partiets politiske ordfører Frank Jensen nøjedes med at tilkendegive, at han afventer de kommende drøftelser med statsministeren. Lektor: Svært at forudsige vælgernes reaktion Lektor i statskundskab Hans Jørgen Nielsen fra Københavns Universitet mener, at det er meget svært at vurdere, hvordan vælgerne vil reagere på sådan en afstemning. »Vi har kun et fortilfælde. Nemlig jordlovene fra 1963. Erfaringerne kan tyde på en vis afsmitning i holdningen og mest efter, hvad man er imod«, siger Hans Jørgen Nielsen. Han vurderer derfor, at for eksempel kraftig modstand mod euroen kan få en vælger til også at stemme nej til forfatningen.