Dansker skal udleveres til britisk retssag

Lyt til artiklen

En 45-årig jurist fra Frederiksberg bliver den første danske statsborger, der bliver udleveret til strafforfølgelse i et land uden for Norden. Det står klart efter en byretsafgørelse i dag. Det er de britiske myndigheder, der har krævet manden udleveret, fordi han er under mistanke for at have været med til at malke en penisonskasse i Skotland for 25 millioner kroner i samarbejde med selskabstømmeren Bjørn Stiedl. Bjørn Stiedl er også tiltalt i sagen, hvor den 45-årige jurist er sigtet for som juridisk rådgiver at have deltaget i bedragerierne. Terrorlov muliggør udlevering Den 45-åriges forsvarer har tidligere hævdet at en udlevering ville betyde, at den sigtede mand ville blive straffet uanset om, han er skyldig eller ej. En udlevering vil nemlig efter al sandsynlighed betyde, at den 45-årige vil blive varetægtsfængslet i Storbritannien indtil, der falder dom. Med antiterrorlovpakken gjorde Folketinget sidste sommer op med det hidtidige forbud mod at udlevere danske statsborgere til strafforfølgning i lande uden for Norden. Det kan nu ske til alle EU-lande i alle sager, der i Danmark kan give fængsel i over fire år. Hvis personen har boet i det andet EU-land i mindst to år, kan udlevering ske ved en dansk strafferamme på ned til seks måneders fængsel. Afgørelse kæres til landsretten Indtil vedtagelsen af antiterrorlovpakken sidste sommer var det udtrykkeligt forbudt at udlevere danske statsborgere til lande uden for Norden. Dommerens afgørelsen betyder, at justitsministeriets beslutning om at udlevere manden er lovlig, og alle indsigelser fra den sigtedes advokat blev desuden afvist. Sagens hovedperson var ikke selv til stede i retten, men hans forsvarer kærede på stedet dommerens afgørelse til Østre Landsret.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her