Torben Stabell kan simpelthen ikke forstå det. Nu har han drevet døgninstitution for truede børn i årevis, og det meste af tiden har klagen lydt: »Der er for få pladser«. Men i det seneste års tid har han stort set ikke modtaget ét eneste nyt barn i aldersgruppen 0-6 år - med det resultat at hans institution, Vallø Strand ved Køge, formentlig inden længe helt må lukke den ene af to småbørnsafdelinger. Færre anbringer uden for hjemmet Og sådan er det over hele landet: Mens antallet af sager om forældres overgreb mod børn stiger, anbringes stadig færre små børn uden for hjemmet. Det viser en endnu ikke offentliggjort rapport fra Socialpædagogernes Landsforbund (SL). Mens der i 2001 og 2002 i gennemsnit var anbragt 166 på institutionerne, er tallet i år faldet fra 151 i maj til 134 i september. Der er desuden nedlagt pladser på institutionerne i samme periode. Torben Stabell siger lidt spydigt, at det jo kunne skyldes en positiv udvikling, hvor børnene har fået det bedre - men det tror han bare ikke på selv. Små- og spædbørn lades i stikken »Det har nok snarere noget at gøre med, at de utilpassede unge på 14-15 år er meget synlige, og derfor ofres der en del kræfter på dem, mens små børn på et halvt år fra svage familier er knap så synlige«, siger han. »Det er udmærket, at man tager hånd om de store børn og unge, der via ballade, hærværk, vold og kriminalitet er meget synlige for det omgivende samfund. Og det fokus er der i øjeblikket til overmål. Alle vore døgninstitutionspladser i dette land for denne gruppe er fyldt op - og lidt til. Også her på min egen institution«. »Men det sker så vidt jeg kan se på bekostning af spæd- og småbørnene, der ikke længere bliver fjernet fra vold og mishandling i tilstrækkeligt omfang. Hvis det er rigtigt, så skubber vi virkelig en byld foran os, der med tiden vil få vore nuværende problemer til at fremstå som de gode gamle dage, hvor vold og kriminalitet i det offentlige rum var mere undtagelsen end reglen«, siger Torben Stabell. Ulovligt Rapporten fra SL kommer samtidig med, at en undersøgelse fra FN's børnefond Unicef viser, at der hvert år dør otte børn i Danmark som følge af mishandling eller vanrøgt, og tallet er stigende. Formanden for Socialpædagogernes Landsforbund, Kirsten Nissen, frygter også, at nogle børn i dag ikke får den hjælp, de har brug for. »Hvad sker der med indsatsen i forhold til de små børn herhjemme, som bliver udsat for overgreb? Tilsyneladende svigter den«, siger Kirsten Nissen. Kommunale besparelser Hun mistænker kommunerne for at drosle ned på anbringelserne for at spare penge. Torben Stabell fra Vallø Strand er inde på samme spor: »Som jeg ser det, er der to bevæggrunde. Enten har hovedparten af de anbringelser, vi fik frem til udgangen af 2002, været foretaget på et fejlagtigt grundlag - eller også styrer kommunerne nu deres anbringelser efter økonomiens formåen. Hvilket er ulovligt«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00


Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























