Ekstra brede kørestole, kraftige personlifte og rollatorer, der kan bære op til 250 kilo. Sygehuse og kommuner oplever et stigende behov for hjælpemidlet til meget overvægtige mennesker. Ifølge sygeplejerskernes fagblad Sygeplejersken melder sygehuse, kommuner og hjælpemiddelcentraler om et stigende behov for hjælpemidler i størrelse xx-large. Blandt andet Bispebjerg Hospital i København, hvor man har måttet købe brede kørestole og specialbyggede senge. »De senere par år har vi set flere svært overvægtige patienter på 170-180 kilo, og nu har vi været nødt til at købe særligt udstyr. En almindelig hospitalsseng tilter, når der kommer så voldsom en vægt ud i en af siderne, når patienten skal vendes«, siger sikkerhedschef på hospitalet Alf Lewkovitch til bladet.
Sygehuse må købe ekstra brede senge
Lyt til artiklen