Kulturministeriet gør nu klar til auktion over endnu en radiokanal, der formentlig sættes under hammeren til april. Det fremgår af et oplæg, som Radio- og tv-nævnet netop har afleveret til ministeriet. Nævnet lægger i sin redegørelse op til, at radiokanalen sælges på en auktion magen til den, Kulturministeriet i sommer holdt over FM5 og FM6, der blev købt af henholdsvis Sky Radio og Radio Talpa. Nævnets oplæg er nu afleveret til partierne bag medieforliget, De Konservative, Venstre og Dansk Folkeparti, der ventes at tage endelig stilling til auktionen over den nye radiokanal i løbet af kort tid. Ifølge den konservative kulturordfører, Carina Christensen, ligger oplægget tæt på det, som politikerne har ønsket sig. Billig mellembølgekanal Den nye radiokanal er en såkaldt mellembølgekanal, der sender på AM-båndet. Derfor forventer radio- og tv-nævnet heller ikke, at auktionen vil indbringe et beløb, der er bare i nærheden af de skyhøje summer, som Kulturministeriet indkasserede for de to FM-kanaler. Men ifølge Carina Christensen er statens indtjeningsmuligheder heller ikke det vigtige. »Det vigtige er, at kanalen bliver brugt i stedet for at stå tom«, siger hun.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























