Danske dykkere vil finde 'Hans Hedtoft'

Lyt til artiklen

En iskold januardag i 1959 forliste Grønlandsskibet 'Hans Hedtoft' på sin jomfrurejse i farvandet syd for Kap Farvel. Hvad der skete med skibet og de 95 ombordværende er aldrig blevet opklaret. Men nu vil et dansk dykkerhold finde vraget for at afdække gåden. Til næste sommer drager en ekspedition til Grønland anført af ekspeditionsleder Thomas de Richelieu. »Vi håber at kunne løse gåden omkring 'Hans Hedtoft'. Det store spørgsmål har altid været, hvorfor skibet egentlig sank«, siger Thomas de Richelieu. Placere mindeplade »Vraget ligger i området 100 kilometer syd for Kap Farvel, som er et af de sværeste steder i verden at lede efter skibsvrag. Dels blæser det meget, og vejret er oftest dårligt, og dels er der meget dybt. Vi regner med, at vraget ligger ude på Eriksryggen, hvor der er op til 2000 meter dybt«, siger Thomas de Richelieu. Når undersøgelserne er afsluttet, vil ekspeditionsdeltagerne placere en mindeplade på skibsvraget til minde om de mange omkomne.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her