Skrap kontrol af døre i metroen

Et sikkerhedstjek af hver eneste togdør i den københavnske metro hver anden dag. Det var Jernbanetilsynets betingelse for, at metroen igen i går fik lov at køre lidt før klokken 16 efter to togløse dage. »Sideløbende med den tætte kontrol vil vi vurdere, om selve konstruktionen af dørene skal ændres«, siger direktør Flemming Lund, Jernebanetilsynet. Det styske rådgivningsfirma TÛV vil komme med en indstilling til tilsynet. Driftsdirektør Per Als, Ørestadsselskabet, garanterer, at dørene i den kommende tid vil være sikre. »Hvis vi vælger at ændre konstruktionen af dørene, er det alene, fordi det er mere hensigtsmæssigt end de hyppige kontroleftersyn«, siger han. Helt konkret er det en glideanordning, som skydedørene løber i, der ikke var sikker nok og dermed årsag til, at en åben dør åbnede sig på et kørende tog 24. august. Og igen mandag aften, hvor døren sprang op og slog hul i toget. Tidligere er de elmotorer, som driver dørene, skiftet ud. Tab på en million To døgn uden tog koster Ørestadsselskabet en million kroner i tabte billetindtægter. Som et led i aftalen med Ansaldo, som har bygget togene og har kontrakt på at drive metroen i fem år, trappes Ørestadsselskabets betaling ned, når toget ikke kører tilfredsstillende. »Jeg vil ikke oplyse med hvor meget, men kun sige, at vi ikke får hele vores indtægtstab dækket ind«, siger Per Als. Flere tager bilenSelv om passagererne har taget metropausen roligt, vurderer trafikforsker og lektor Per Homann Jespersen, Roskilde Universitet, at driftsforstyrrelserne får en kedelig effekt. »Samspillet mellem upålidelig kollektiv transport og det faktum, at flere danskere har råd til bil, har stor indflydelse på overflytningen fra tog til privat bil. Flere vælger at anskaffe sig bil - eller bil nummer to - selv om de er potentielle kunder i den kollektive trafik«, siger han og tilføjer, at når folk har valgt toget fra, er de svære at lokke tilbage. Politisk har den lukkede metro givet rumlerier. Dog ikke på Københavns Rådhus, hos overborgmester Jens Kramer Mikkelsen (S). »Vel er det da surt, at metroen har holdt stille - især for de mennesker, som er afhængige af den. Men hellere en togløs dag for meget end for lidt, fordi sikkerheden er i højsædet«, siger han, der med store bogstaver fastholder, at København »får mere metro. Ikke mindre«. Mistro til metro På Christiansborg er tiltroen til den fortsatte udbygning af metronettet i København til gengæld mindre. I hvert fald hos den radikale trafikordfører Martin Lidegaard: »Vi ønsker en tænkepause, så vi ikke bare bevidstløst udbygger metroen. For det første har der været en række tekniske problemer, for det andet er der langt færre passagerer end beregnet og for det tredje balancerer økonomien på randen af sammenbrud«, siger han med henvisning til prisen på 10-15 milliarder kroner for en cityring. »For de penge kan vi få letbane, ombygget Nørreport Station og et ekstra spor til Roskilde«, siger han, der dog ikke har opbakning til kritikken hos Venstre og Socialdemokratiet.