Kommuner venter at holde skatten i ro

Lyt til artiklen

Landets kommuner og amter forventer at holde skatten i ro næste år, selv om de har brugt flere penge end forventet, skriver dagbladet Børsen. Dermed er der udsigt til, at de overholder regeringens skattestop. Det er den overordnede melding fra repræsentanter for kommunerne og amterne, der i løbet af de næste uger skal forhandle næste års budgetter på plads. Amterne er næsten i mål, signalerer Amtsrådsforeningen. I kommunerne er meldingen en tand mere skeptisk. På landsplan ligger kommuneskatten i snit på 22,1 procent og amtsskatten er nået op på 10,5 procent. Regnes kirkeskatten på 0,7 pct. med, skal den gennemsnitlige dansker af med 33,3 procent til de kommunale og kirkernes skattekasser. Sidste år måtte 15 kommuner hæve skatten, mens 10 valgte at sænke den. De 243 øvrige kommuner holdt skatten i ro.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her