Den københavnske metrotrafik er fortsat plaget af tekniske problemer her til morgen. »Vi kørte ikke på fuld kraft. Så vi har prioriteret at køre med fuldt tryk i centrum og så spare på højbanen«, forklarer kommunikationsmedarbejder Louise Simonsen fra metroselskabet. Ti tog i drift Problemerne betyder, at de rejsende må skifte på Christianshavn Torv, når de vil videre til enten Lergravsparken eller til Vestamager. 10 tog var her til morgen i drift, mens de øvrige fortsat skal have dørlukningsmekanismerne kontrolleret, så dørene ikke springer op, mens toget er i fart. For at være oppe på fuld styrke skal 19 tog være i drift, oplyser Simonsen. To døgn uden tog koster Ørestadsselskabet en million kroner i tabte billetindtægter.
Reduceret metrodrift i morgenmyldretiden
Lyt til artiklen