De to unge mænd, der er sigtet for grov vold mod den fængselsdømte byggematador Kurt Thorsen, fik onsdag deres anholdelse forlænget i tre døgn under et grundlovsforhør ved retten i Grinsted. Dommeren mente ikke, at politiet havde tilstrækkeligt med beviser mod de to mænd på 18 og 22 år til at varetægtsfængsle dem. Begge har nægtet sig skyldige i grov vold, men ville ellers ikke sige noget under grundlovsforhøret. Referatforbud Dommer Hanne Rasmussen nedlagde referatforbud fra retsmødet, men inden da var det dog kommet frem, at Kurt Thorsen blev angrebet med henholdsvis en kødhammer og en tung sten. Kriminalinspektør Preben Nielsen fra Varde Politi oplyste efter retsmødet, at politiet har fundet en brosten i Kurt Thorsens celle, som man formoder er blevet brugt under overfaldet. Kurt Thorsen selv er indlagt med kraftige knubs og alvorlige læsioner i hovedet. Kurt Thorsen blev onsdag afhørt på hospitalet af politiet, og selv om kriminalinspektøren på grund af referatforbuddet i grundlovsforhøret ikke vil gengive Thorsens forklaringer, vil han dog godt sige, at byggematadoren følte sig i livsfare under det grove angreb. »Helt sikkert. Det er der ikke nogen tvivl om, at han har følt, da han jo ikke havde mulighed for at flygte«, siger Preben Nielsen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
De to håndværkere kan næsten ikke overskue, at strækningen er lukket for trafik: »Det her er fuldstændig vanvittigt«
Debatindlæg af Morten Jarlbæk Pedersen




























