Regeringen bør iværksætte arbejdet med en tilskuds- og udligningsreform så hurtigt som muligt, ellers vil en igangværende skævvridning af kommunernes økonomi fortsætte, og den rammer de fattige kommuner hårdest. Det siger borgmester i Odense Kommune og næstformand i Kommunernes Landsforening Anker Boye (S) til Ritzau. Baggrunden er en gennemgang af budgetudkastene i 16 af landets største kommuner udarbejdet af Ugebrevet A4. Fagforbund forbereder sig Flere fagforbund gør klar til kamp for at undgå besparelser på netop deres områder. Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, kalder situationen »uholdbar«, og Forbundet for pædagoger og klubfolk, BUPL, er ved at sætte en en landsdækkende kampagne i gang, der skal overbevise politikerne om, at de ikke skal skære i børnenes budgetter, skriver Ugebrevet A4. Stigende udgifter Imens er borgmestrene i gang med at forberede nedskæringer i kommunerne. »Det er barsk. Vi kan se nogle voldsomme stigninger i vores udgifter på for eksempel anbringelsesområdet, som vi nu bruger 180 millioner kroner på årligt. Vi respekterer skattestoppet. Derfor er vi nødt til at kigge bredt på alle områder for at få bragt vores omkostninger ned«, siger Esbjergs borgmester Johnny Søtrup (V), der også er medlem af bestyrelsen i Kommunernes Landsforening. Ugebrevet konkluderer, at især folkeskolerne, børnepasningen, ældreplejen og de truede børn må frygte at blive taberne, når en lang række kommuner må skære helt ind til benet for at få budgetterne for 2004 til at hænge sammen, og den udviklingstendens er Anker Boye enig i. »En række kommuner oplever stigende udgifter på overførselsindkomsterne, samtidig med at staten kun kompenserer en tredjedel af hver krone i udgifter, og disse 33 øre af hver krone fordeles sådan, at kommuner med et stort indtægtsgrundlag får en stor kompensation, mens kommuner med et lille indtægtsgrundlag får en lille kompensation. Det er 'en omvendt Robin Hood'«, siger Anker Boye.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























