Tal fra Danmarks Statistik viser, at det langt bedre kan betale sig at bruge egen bil sammenlignet med prisudviklingen på en billet til bussen. 96 pct. over prisudviklingen Mens bilejerens udgifter er steget præcis i takt med alt andet, så er prisen for at køre med bus ifølge Radioavisen nu 96 procent over prisudviklingen siden 1981, skriver DR Online. En hovedårsag til tilbagegangen i passagertallet til bustrafikken kan findes netop her, mener trafikforsker Linda Christensen i Danmarks Transportforskning. Også lønudviklingen og tidspresset bidrager til, at flere vælger bilen, tilføjer forskeren. Færre kører kollektivt Tendensen er, at passagererne svigter den kollektive trafik. I 1998 var der næsten 258 millioner påstigninger på HT's busser, men sidste år var tallet nede på 244 millioner. Den samme tendens gør sig gældende i S-togene, hvor der i 1990 var 96,4 millioner passagerer med S-togene. Sidste år valgte godt 90 millioner passagerer S-toget. Trafikformand beklager Næste år stiger priserne på landsplan yderligere 12 procent, når regeringens fjerner statstilskuddet til kollektiv trafik. Formanden for Hovedstadsområdets Udviklingsråd, den konservative Mads Lebech, beklager udviklingen. 'Ond spiral' Han forudser, at trafikken bliver tættere, samtidig med at passagererne i den kollektive trafik må betale mere for mindre, siger han. »Oven i prisstigningen skal hver tiende bus spares væk over de næste tre år og konsekvensen bliver nemt en ond spiral med endnu færre passagerer og penge«, siger HUR's formand til DR.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























