Danske politikere rystede over knivoverfald

Lyt til artiklen

Udenrigsminister Per Stig Møller (K) er rystet over overfaldet på den svenske udenrigsminister, Anna Lindh, der onsdag aften lå på operationsbordet efter et voldeligt knivoverfald i Stockholm. »Jeg er rystet over det voldelige og vanvittige overfald på Sveriges udenrigsminister, Anna Lindh. Det gør mig dybt ondt, at Anna Lindh er blevet udsat for et så meningsløst angreb. Anna Lindh spiller en meget stor rolle i svensk og europæisk politik, og jeg håber, hun meget snart kommer til kræfter igen og kan genoptage sit arbejde«, siger Per Stig Møller. Helveg berrørt Den tidligere radikale udenrigsminister Niels Helveg Petersen erklærer sig dybt chokeret over attentatforsøget på sin tidligere kollega, den svenske udenrigsminister Anna Lindh. »Jeg er virkelig berørt. Jeg kender Anna Lindh som et åbent, begavet og dejligt menneske. Det er helt urimeligt, at hun rammes af den slags«, siger Helveg Petersen, der mødte Anna Lindh i de to år fra 1998 til 2000, hvor Helveg Petersen var dansk og Lindh svensk udenrigsminister. Helveg Petersen hæfter sig ved, at det netop er Sverige, som rammes af et politisk attentat. »Der har ligget en skygge over svensk politik siden det dybt deprimerende mord på Olof Palme, der aldrig er opklaret. Vi ved endnu ikke, hvem der er gerningsmanden i dette tilfælde. Det kan være en sindsforvirret person, som rent sikkerhedsmæssigt er de sværeste at gardere sig imod«, siger den tidligere danske udenrigsminister. Livvagter ville ikke hjælpe Flere livvagter omkring fremtrædende politikere vil ikke forhindre overfald som det, der ramte den svenske udenrigsminister, Anna Lindh. Det mener Socialdemokraternes formand, Mogens Lykketoft. »I stedet må vi gøre os umage for ikke at skabe en stemning, der fremavler den slags«, sagde Lykketoft i TV-avisen onsdag. »Men i den her tid går mine tanker til Anna Lindhs nære«, sagde Lykketoft.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her