USA's nødråb om hjælp til krigen i Irak får alle partier på Christiansborg til at være enige om at rose USA. Selv om forslaget betyder, at der vil kunne komme forstærkning fra russiske, tyske og franske soldater, så overvejer den danske regering ikke at droppe den planlagte udvidelse af styrken. »Nej, det får ingen betydning. Regeringen træffer i løbet af ganske kort tid en beslutning om, hvordan vi eventuelt kan forstærke vores bidrag dernede. Regeringen ser meget gerne, at andre lande bliver inddraget via FN«, siger forsvarsminister Svend Aage Jensby (V), som planlægger at sende yderligere 85 danske soldater af sted til oktober. Opbakning fra S og DF Forsvarsministeren har opbakning fra Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. »De danske soldaters operationsområde har vist sig vanskeligere end vi havde regnet med. Det gør, at der er behov for ekstra soldater, og det står vi ved«, siger udenrigsordfører Jeppe Kofod. Udenrigspolitisk ordfører Peter Skaarup (DF) siger: »Det kan jo vare længe inden beslutningen i FN bliver truffet, men på sigt kan det være, at vi kan indskrænke de danske soldaters arbejdsområde. Det er meget stort i dag«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























