For et par generationer siden var præsten altid en mand, men i disse år er den danske præstestand i færd med at skifte køn. Rekord I år sætter andelen af kvinder blandt nystartede teologistuderende rekord. På Københavns Universitet er mere end seks ud af 10 nye teologistuderende kvinder, og i Århus er det otte ud af 10, skriver Kristeligt Dagblad. »Der er ingen tvivl om, at kvinderne er i overtal, men de kommende år må vise, om det er så massivt, som det fremtræder i år, hvor 61 ud af 76 nye studerende er kvinder, siger Ole Davidsen, studieleder for teologi på Aarhus Universitet. Han mener, at det vil være uheldigt, hvis teologi udvikler sig til et rent kvindefag. Hvis mændenes andel vedvarende ligger under 30 procent på studiet, mener han, at det er nødvendigt at drøfte situationen og undersøge årsagerne. På Københavns Universitet har kvinderne i en årrække været i flertal blandt teologistuderende, men ifølge studieleder Kirsten Busch Nielsen svarer dette fuldstændig til kønsfordelingen på universitetets humanistiske studier. Præster har mistet autoritet Karen Sjørup, leder af Center for Ligestillingsforskning ved Roskilde Universitetscenter, konstaterer, at præster ligesom lærere og læger ikke er de urokkelige autoriteter i lokalsamfundet, som de har været. Hun mener dog ikke, at disse fag har mistet prestige på grund af kvindernes indtog, men at prestigetabet er med til at forklare, at mænd fravælger dem.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























