Koalitionen mellem det socialdemokratiske Siumut og det borgerlige Atassut i det grønlandske Landsstyre blev i dag kastet ud i sin hidtil værste krise, og regeringen er nu truet af sprængning efter blot få måneder. Den aktuelle strid drejer sig om efterspillet i forbindelse med en regnefejl i Hjemmestyret på 97 mio. kr. under sommerens overenskomstforhandlinger på det offentlige SIK-område (det grønlandske LO-område). Krisen forværret Koalitionen har gennem lang tid været dybt splittede i spørgsmålet om, hvor ansvaret skulle placeres. Både i oppositionen, men også internt i koalitionen, har der været et krav om, at landsstyremedlem for økonomi, Augusta Salling, der også er Atassut-formand, skal stilles til ansvar i sagen. Det har hun ind til videre undgået. M en da det heller ikke ser ud til, at nogen embedsmænd bliver belastet i sagen, er krisen mellem de to partier forværret.
Grønlands regering truet af sprængning
Lyt til artiklen