Antallet af trafikulykker med personbiler, hvor folk er kommet på skadestuen, er steget med 100 procent siden 1990. Det konkluderer Statens Institut for Folkesundhed på baggrund af tal fra fem skadestuer. Sommerens mange dødsulykker på vejene har givet anledning til overvejelser over, hvordan man undgår ulykker på vejene. Men dødsulykkerne er kun toppen af isbjerget. Stigende antal piskesmældsskader »Selv om dødsulykkerne har været faldende indtil for nylig, skal man være opmærksom på dem, som overlever, men kommer til skade«, siger Bjarne Laursen, seniorforsker på Center for Ulykkesforskning. Det er især antallet af piskesmældsskader, der er stigende, oplyser Bjarne Laursen. Han mener, at den stigende trafiktæthed på vejene fører til flere ulykker. En del af stigningen i bilulykker kan dog forklares ved, at nogle personer kom på skadestuen, uden at der blev konstateret nogen skade. Bjarne Laursen vurderer, at det skyldes forsikringshensyn. Bilisterne kommer for en sikkerheds skyld, sådan at hvis de senere får en skade, kan de dokumentere, at de har været ude for en ulykke. Stigning på 100 procent Center for Ulykkesforskning har sammenlignet tal fra perioden januar-juni for årene 1990-2003 for at betragte udviklingen over et længere perspektiv. I perioden er antallet af ulykker for personbiler med skadestuekontakt steget med 100 procent - fra 743 tilfælde i 1990 til 1.490 i 2003. Stigningen er størst for aldersgruppen 30-39 år, hvor antallet af skadestuekontakter er mere end tredoblet. Til gengæld er der ingen stigning hos befolkningen over 65 år. På motorveje er antallet af ulykker med skadestuekontakt ottedoblet siden 1990, hvor tallet var kun 26.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























