Politiet i Århus har mandag aften fået over 70 henvendelser fra offentligheden om den eller de voldtægtsmænd, der i weekenden overfaldt to kvinder ved Botanisk Have, efter at sagerne havde været omtalt i tv. Arbejder videre med henvendelser Ingen af henvendelserne peger dog på en mulig gerningsmand til overfaldene. »Men nogen af dem er meget interessante og noget, vi kan arbejde videre med«, siger kriminalassistent John Kristiansen. Ifølge TV2-Nyhederne er opmærksomheden rettet mod nogle flådeskibe, som lagde til i Århus i weekenden. Hvis voldtægtsmanden er sømand ombord på et af skibene, bliver han være at finde, siger politiet. De to episoder i Botanisk Have betød, at der mandag aften var nærmest mennesketomt. Kun få vovede sig derind, og nu kræver flere, at der kommer mere belysning på stierne, skriver Århus Stiftstidendes netavis. Første overfald natten til søndag Det første overfald skete natten til søndag, da en 28-årig kvinde var på vej hjem efter en tur i byen. Hun bemærkede, at en mand var fulgt efter hende fra Ridehuset og videre ad Thorvaldsensgade mod Botanisk Have, men hun nåede ikke at ringe efter hjælp på mobiltelefonen. Overfaldsmanden tog kvælertag på hende, og under forbrydelsen blev hun skadet både i ansigtet og i underlivet. Hun var i livsfare og mistede flere gange bevidstheden under overfaldet. Offeret var så chokeret, at hun under den første afhøring søndag eftermiddag ikke var i stand til at give efterforskerne mere præcise oplysninger om manden. 24-årig overfaldet søndag Sent søndag aften blev en anden kvinde offer for en meget voldsom mand. Kvinden, der er 24 år, blev fundet siddende i Botanisk Have af nogle forbipasserende. Hun var chokeret og ilde tilredt. Kvinden var blevet grebet bagfra af en mand, men hun satte sig kraftigt til modværge og formåede at slippe væk. 100 meter fra det første overfaldssted Overfaldet skete mindre end 100 meter fra det sted, hvor den 28-årige blev voldtaget. »Stedet er det samme. Og den måde, gerningsmanden angriber på, er den samme. Han kommer snigende ind på dem bagfra og tager halsgreb«, siger chefkriminalinspektør Allan Lund. Men han udelukker ikke, at der kan være tale om to forskellige gerningsmænd.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
»Det er på alle måder en meget trist historie«: Pludselig blev mere end 200 almene boliger til ejerlejligheder
Kronik af Sofie Risager Villadsen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
LISTEN




























