Farums tidligere borgmester Peter Brixtofte angriber statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og regeringen for den stramme indvandringspolitik, som han kalder »skammens lovgivning«. Brixtofte: Loven skal ændres Brixtofte, der stadig er løsgænger i Folketinget, opfordrer regeringen til at ændre loven så hurtigt som muligt »således at eftertidens statsministre ikke - i det tilfælde sikkert med rette - kan tillade sig at karakterisere vor udlændingelovgivning som et moralsk svigt«. Med henvisning til Anders Fogh Rasmussens angreb på samarbejdspolitikerne under Anden Verdenskrig spørger Peter Brixtofte, hvad eftertiden mon vil sige til indvandringspolitikken: 'Følg Farums eksempel' »Vi skal i fremtiden være lige så stolte af vor udlændingepolitik, som vi er af vor indsats for at redde jøderne«. Det kan lade sig gøre, skriver Brixtofte i dagens kronik i Politiken og anbefaler at følge Farums eksempel. S i Farum: En god model Og her kører integrationspolitikken videre, siger socialdemokraten Sabine Kirchmeier-Andersen, der efter Brixtoftes fald blev formand for kommunens beskæftigelses-, arbejdsmarkeds- og integrationsudvalg. »Det er en god model, og den har vi været helt enige om i byrådet fra starten, og den er ikke blevet ændret af Brixtofte-sagen«, siger hun. S: Et forbillede for Haarder »Princippet er stadig, at hvis indvandrere ikke vil lære dansk og ikke vil arbejde, smækker kommunen kassen i. På den måde er vi jo nærmest et forbillede for den integrationspolitik, integrationsminister Bertel Haarder (V) nu er fortaler for«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























