Skattestoppet koster job i kommunerne

Lyt til artiklen

I hver tredje af landets kommuner vil der til næste år være flere afskedsreceptioner end velkomstbuketter. I alt 74 kommuner vil i 2004 have færre ansatte end i øjeblikket. KL: 'Det koster at holde skattestoppet' Nedgangen i det totale personaletal afsløres i Politikens Kommunerundspørge til landets 271 borgmestre, som også oplyser, at kommuneskatten stort set holdes inden for regeringens krav om et skattestop. »Det koster at holde skattestoppet, og der er ingen tvivl, at kommunerne mange steder må slanke medarbejderstaben for at få enderne til at nå sammen«, siger borgmester Ejgil W. Rasmussen (V), formand for Kommunernes Landsforening. Thor P.: OK med færre kommunale medarbejdere Finansminister Thor Pedersen (V) har - trods stigende ledighed - ingen problemer med, at antallet af ansatte i hver tredje kommune bliver mindre. »Det er jo regeringens overordnede mål for på den måde at skaffe flere folk til den private sektor«, siger han og peger desuden på, at nogle kommuner også vil have økonomisk luft til at ansætte flere. 46 kommuner øger staben Politikens undersøgelse viser, at 46 kommuner regner med at øge bruttotruppen, mens 160 kører med uændret personaletal. En enkelt kommune har ikke kunnet svare på spørgsmålet. Færre folk i amterne I de 13 amter, hvor skatteprocenten ser ud til at holde sig i total ro, er der udsigt til nedskæringer i nogle amter, vurderer administrerende direktør Otto Larsen, Amtsrådsforeningen. »De evigt stigende medicinudgifter vil betyde, at der skal skæres i lønsummen. Og det betyder færre folk«, siger han. Store bevægelser ind og ud af kommunerne Bag det totale personaletal gemmer sig store bevægelser ud og ind ad de kommunale døre. 141 kommuner ansætter flere medarbejdere, og de fordeler sig på både ældreomsorg, børnepasning og folkeskole. Store forskelle 159 kommuner nedlægger stillinger, og her er billedet mere entydigt. Det er især dagplejere, pædagoger og medarbejdere i administrationen, som forsvinder. »Det er udtryk for de store forskelle mellem kommunerne. Nogle har kraftigt stigende børnetal, mens andre må lukke daginstitutioner«, siger Ejgil W. Rasmussen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her