Under assistance til irakisk politi har danske soldater skudt en bevæbnet iraker, oplyser Hærens Operative Kommando. Skudepisoden skete i aftes ved en rutinemæssig patrulje. Det lokale politi bad om assistance fra det danske kontinent i Talhah, 6 km sydvest for Al Qurnah i Sydirak. Ifølge de foreløbige meldinger skød bevæbnede irakiske mænd mod et hus. Mændene flygtede Ved ankomsten til stedet skød den danske patrulje lys og varselsskud, hvorefter mændene flygtede. Patruljen fulgte efter til fods, og da de rundede et hushjørne, så de to bevæbnede mænd gøre front mod sig. Den ene med et gevær holdt op foran sig klar til skud og den anden bevæbnet med en riffel. Fra dansk side blev der afgivet skud og en af irakerne blev ramt. Den anden forsvandt og efterlod sin riffel på stedet. Der blev straks rekvireret hjælp til den ramte, som ved lægens ankomst blev erklæret død. Ved siden af ham blev der fundet et AK 47-gevær, en anden riffel og et maskingevær. Alle involverede danske soldater er i god behold efter episoden, oplyser Hærens Operative Kommando. Dansk bygning beskudt Fredag aften, også i tidsrummet mellem kl. 20 og 22, blev en bygning i den militære, danske lejr i Al Qurnah udsat for et raketangreb. Ingen danskere kom til skade. En panserværnsraket blev affyret cirka 50 meter fra en dansk bygning "Cimic House" i Al Qurnah. Raketten trængte ind i bygningen, hvor den eksploderede. Ingen personer opholdt sig i nærheden i huset, som anvendes i samarbejdet med de lokale irakiske myndigheder, oplyser HOK. Det danske kontinent iværksatte øget patruljering i området og øgede bevogtningen af huset. Der er ifølge Hærens Operative Kommando ikke noget, der tyder på, at de to episoder har noget med hinanden at gøre.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























