Politiet: Kontorfolk til paskontrol

Arkivfoto: Jan Grarup
Arkivfoto: Jan Grarup
Lyt til artiklen

Lad politifolk gøre det arbejde, de er uddannet til, og sæt i stedet andre til at sidde i paskontrollen og køre rundt med fanger og asylansøgere. Forslaget kommer fra politiets egne og skal frigøre flere betjente til traditionelt politiarbejde. »Det er fuldstændig spild af politiets ressourcer, at der sidder 250 uddannede politifolk i Københavns Lufthavn og kigger på folks pas. Det er der reelt ikke meget politiarbejde i«, siger fællestillidsmand ved Københavns Politis Station City, Claus Oxfeldt. Skal blive under politiets ledelse Han mener sagtens, at den opgave kan klares af nogle andre, så længe det sker under politiets ledelse, og at der er nogle enkelte betjente til stede, hvis der skulle opstå problemer. Derudover kalder han politiets transport af asylansøgere og varetægtsfængslede for ren og skær taxakørsel og en tåbelig opgave for politiet. Ministeren er positiv Forslaget kommer midt i forhandlingerne om et nyt politiforlig og bliver vel modtaget på Christiansborg. »Det er meget positivt, at politiet selv spiller ud. Jeg mener ikke, at man skal hænge sig så meget i faggrænser, men kigge på, om tingene kan gøres enklere og til større gavn for borgerne«, siger justitsminister Lene Espersen (K) til TV 2/Nyhederne. Også Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti er umiddelbart positivt indstillet. Politiforbundets formand, Tommy Agerskov, lægger dog vægt på, at de folk, der eventuelt skal overtage paskontrol og fangekørsel, skal have gennemgået nogle relevante kurser.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her