På sporet af stenkasterne

De sorte skærver mellem Kystbanens skinner har fået selskab. Mere end et halvt hundrede hvide sten, nogle større end knytnæver, ligger spredt over et lille område. »Ja, de er jo ikke faldet ned fra himlen«, konstaterer en af mændene med kampuniform og spejlsolbriller. Det er Henrik Ugleberg, kompagnichef for Jernbanehjemmeværnets afdeling for København og Nordsjælland, der er på patrulje med tre af sine kolleger lidt nord for Nivå Station. Ved en lille fiskesø tæt på et såkaldt belastet boligområde er der et par murkonstruktioner, hvor det er let at få stenene løs. Og mange af dem er havnet på sporet. »De fremmede sten har overbevist os og den lokale sherif om, at det er her og henne ved broen, de kaster fra. Det er jo helt gratis«, siger Ugleberg og tager en slurk af sin blå energidrik. Sommerfænomen DSB har nu i flere år været plaget af stenkast mod Øresundstogene, der kører mellem Malmø og Helsingør. Før togene kom på sporet i sommeren 2000 havde DSB på landsplan under 100 registrerede tilfælde af stenkast om året. Siden har man haft godt 250, og to tredjedele af dem sker mod Øresundstogene, især i sommerhalvåret. DSB, Jernbanehjemmeværnet og politiet regner med, at årsagen er, at en usædvanlig stor del af Øresundstogene er lavet af glas. Sten, kastet mod disse vogne, forvolder langt større skade end sten kastet mod IC3 eller andre tog. Store dele af facaden splintrer, og i enkelte tilfælde er det lykkedes ihærdige kastere med drabelige sten at knuse alle tre lag glas. »Lykkeligvis er ingen mennesker kommet til skade, men mange, både passagerer og personale, har fået et chok. Det er absolut ikke bare drengestreger«, siger Henrik Ugleberg og hiver hårdt i sin smøg. Der er også sket stor materiel skade. Hver rude koster 15.000 kroner plus arbejdsløn - plus DSB's indtægtstab for de ti timer, toget holder stille. I slutningen af juni, da stenkasteriet var på sit højeste, måtte DSB flere gange aflyse tog. Og derfor anmodede DSB Henrik Ugleberg og hans kolleger om at bruge en stor del af deres fritid på »observation og overvågning«. Siden juni er antallet af stenkast dog faldet en del. Det kan være, fordi hærværksmændene har set Jernbanehjemmeværnet i de skrigorange veste, de skal have på, når de går rundt på banelegemet. Eller fordi en lokal avis fortalte, hvor man regnede med, at stenene blev kastet fra. Eller måske bare fordi de har været på ferie og endnu ikke er kommet op i omdrejninger igen. Under alle omstændigheder er DSB langtfra tilfreds. »Hærværket stilnede også af, da vi havde Jernbanehjemmeværnet intensivt ude i en periode for knap halvandet år siden, men så steg det igen til samme niveau«, påpeger Hans Henrik Thomsen fra DSB Togsæt. »Vi skal have knækket den oplevelse af, at det er gratis at smadre flere hundrede ruder om året. Og det kan vi først få, hvis vi fanger mindst en af dem og kommer efter ham med hele erstatningskravet. Så vil det rygtes«, siger Thomsen.