En dansk plads i FN's Sikkerhedsråd i 2005-06 ser ud til at være næsten sikker, efter at Danmark nu har sikret sig opbakning fra alle lande i den vestlige landegruppe til sit kandidatur. 10 af de 15 pladser i Sikkerhedsrådet besættes for to år ad gangen, fordelt mellem et antal geografiske grupper. »Dansk medlemskab af FN´s sikkerhedsråd er rykket et stort skridt nærmere. Danmark har i dag i New York opnået opbakning fra alle lande i den vestlige landegruppe til kandidaturet til en ikke-permanent plads i FN's sikkerhedsråd for perioden 2005-06«, siger udenrigsminister Per Stig Møller (K) i en pressemeddelelse. Grækenland er kandidat sammen med Danmark Den vestlige gruppe har normalt to pladser. Grækenland søger en plads i rådet i samme periode som Danmark og har ifølge Udenrigsministeriet også opbakning fra hele gruppen. »Selvom man fra dansk side nu undgår et kampvalg, forudsætter indvalg i Sikkerhedsrådet fortsat 2/3 flertal i FN's generalforsamling, hvilket vil sige støtte fra ca. 128 af FN´s 191 medlemslande. Så resultatet er ikke givet. Vi skal fortsat arbejde for Danmarks kandidatur og det vil vi også gøre under den kommende FN generalforsamling«, siger udenrigsministeren. Valget til Sikkerhedsrådet finder sted i efteråret 2004.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























