Regeringen: Unge skal straffes hårdere

Det skal koste at begå kriminalitet som helt ung, mener regeringen, der foreslår, at domme helt ned til 15-års alderen skal tælle med, når straffe skal udmåles i de kriminelles voksne liv. Samtidig skal straffen tælles med i ti år, hvor den i dag kun tælles med i fem, hvis man gentager kriminaliteten. Regeringen lægger dermed op til at stramme kursen over for de helt unge lovovertrædere. »Vi mener, at det skal tælle med, hvis en voldtægtsforbryder har begået voldtægt som 17-årig og foretager en ny voldtægt som 18-årig. Som det er i dag, giver loven ikke denne mulighed, og det skal vi have bugt med«, siger justitsminister Lene Espersen (K). Stramninger mod småforbrydelser Stramningen gælder også mindre forbrydelser som butikstyveri. »De unge skal lære, at det ikke kan betale sig at begå kriminalitet, uanset hvilken form vi taler om«, siger ministeren. Og selv om regeringen forventer, at de nye tiltag vil virke, er den parat til at stramme skruen yderligere over for unge lovovertrædere, hvis domstolene ikke dømmer efter de hårdere paragraffer. »Når vi klart har tilkendegivet, at vi vil skærpe lovene på nogle områder, er det meget naturligt, at vi følger op og ser, om vi får det resultat, vi vil have. Vi blander os ikke i, hvordan domstolene dømmer, men det er jo politikerne, der laver holdningerne og lovforslagene«, sagde de konservatives erhvervsminister, Bendt Bendtsen, på et pressemøde på Havreholm Slot i Nordsjælland i går. Går imod eksperter SF's retspolitiske ordfører, Anne Baastrup, hæfter sig ved, at regeringen med de nye stramninger går imod den betænkning, som eksperterne i Folketingets Straffelovsråd netop er kommet med. »De foreslår netop ikke, at man bryder med 18-års reglen. De unge har aldrig været mere lovlydige, end de er i dag, og det er kun en lille gruppe af unge mennesker, som fortsat bryder loven. Med regeringens forslag vil de blive yderligere marginaliseret og fastholdt i deres kriminelle løbebane«, siger hun og foreslår i stedet at forbedre ordningen med ungdomskontrakter, hvor unge under 18 skriftligt binder sig til at tage uddannelse og jobtræning efter en dom. Onsdag offentliggjorde Justitsministeriet en undersøgelse, der viser, at danskere generelt er langt mindre bekymrede for vold, end de var for ti år siden. Samtidig viser statistikker, at kriminaliteten er faldet i Danmark. Alligevel mener statsminister Anders Fogh Rasmussen, at det danske samfund »i alt for mange år« har været præget af en »konsekvensløshed« og en »laden stå til-mentalitet«: »Vi er godt i gang med at gøre op med det forrige århundredes måde at gøre tingene på«, hedder skudsmålet om den nye hårdere kurs. R: Rambometoder Formand for Det Radikale Venstre, Marianne Jelved, kalder regeringens udspil for »Rambo-agtigt«. »Det er efterhånden et ritual, at regeringen skal stramme skruen en ekstra tand på områder, hvor der allerede er strammet gevaldigt op. Vi skal selvfølgelig gøre alt for at undgå ungdomskriminalitet, men her skulle regeringen i stedet gøre langt mere for at kigge på årsagerne til, at en stadig mindre gruppe af unge har problemer med at opføre sig ordentligt«, siger hun. Den samme melding kommer fra Socialdemokraternes retspolitiske ordfører, Morten Bødskov, der kalder stramningerne for »stærkt problematiske«. Indgreb mod knive Regeringen ønsker også et totalforbud mod at bære knive på offentlige steder på baggrund af sommerens otte knivstikkerier. »Hvis politiet skønner, at knivene skal bruges i voldelige sammenhænge, skal de inddrages. Samtidig giver vi politiet øget mulighed for at gennemføre razziaer på steder, hvor der er mistanke for, at der kan findes våben«, siger justitsminister Lene Espersen. Regeringen har tidligere modtaget kritik fra Straffelovsrådets eksperter, da strafferammen for de mest almindelige former for vold sidste sommer blev skærpet.