Regeringen vil skærpe reglerne om familiesammenføring yderligere. En mand, der har begået vold mod en samlever eller ægtefælle inden for de seneste ti år, skal ikke have lov til at hente en ny udenlandsk hustru til Danmark. Det er et af de få nye initiativer på integrationsområdet, regeringen fremlægger. Forslaget er tidligere stillet af de radikale, hvis integrationsordfører, Elsebeth Gerner Nielsen, er godt tilfreds. »Vi har et problem med udenlandske kvinder, der kommer herop og bliver tæsket gule og grønne af deres ofte danske mand«, fastslår hun, der dog gerne havde set, at regeringen havde udvidet forslaget. »Hvis den familiesammenførte kvinde melder sin mand for vold, bliver hun med sikkerhed udvist«, siger Elsebeth Gerner Nielsen, der efterlyser en garanti for, at de voldsramte kvinder kan få lov at blive. Venstre har tidligere overvejet at hjælpe voldsramte kvinder, som bliver udvist af landet, hvis de forlader deres ægtemænd. Men regeringen vil ikke lempe reglerne.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























