Flittige gymnasieelever belønnes

Lyt til artiklen

Det skal give bonus i karaktergennemsnittet, hvis en elev vælger et højere fagniveau i gymnasiet ifølge det nye regeringsgrundlag. »Det vil øge studiekompetencen hos de unge, og det er også en mere rimelig måde at tage højde for de unge, som vælger et højere niveau, for det er selvfølgelig nemmere at få højere karakterer på et lavere niveau«, siger undervisningsminister Ulla Tørnæs (V). A-niveau forhøjer karakteren Vælger eleverne b-niveau i stedet for det laveste c-niveau bliver deres karakter ganget med 1,1, mens et A-niveau forhøjer karakteren med 1,2. Men partierne bag den nys overståede gymnasiereform er ikke begejstrede og vil ikke umiddelbart være med på et nyt forlig. »Det er et hårdt udspil, som vil lægge et stort pres på de unge«, siger uddannelsesordfører Louise Frevert, Dansk Folkeparti. Både de radikale og SF frygter, at gymnasiet bliver for elitært og de unge for pressede. Gymnasierektorerne ser til gengæld muligheder i forslaget, mens både elever og lærere advarer kraftigt. De har også udsigt til nyt pensum, idet statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) vil gennemgå alle fag i gymnasiet. »Vi har kig på dansk og historie. Dansk skal koncentrere sig om de centrale litterære værker gennem tiderne i samspil med internationale strømninger. Og i historie vil vi sikre, at man lærer om udviklingslinjerne, epokerne og de afgørende begivenheder i Danmarks historie i samspil med den internationale udvikling«, siger statsministeren.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her