Hvor blev kommunerne af?

Evt. Denne lille ydmyge forkortelse på tre bogstaver er den formulering, som vækker mest opsigt i amter og kommuner, når afsnittet om strukturreform af den offentlige sektor i det fornyede regeringsgrundlag nærlæses. Regeringen binder sig nemlig for første gang på skrift til at gennemføre en reform »af den regionale og evt. primærkommunale struktur«, hedder det i den ny bibel. Hvor det i amter og kommuner har været en udbredt opfattelse, at en sammenlægning af landets 271 kommuner - heraf ca. halvdelen med under 10.000 indbyggere - er en forudsætning for i næste hug at slanke antallet af amter, ryster den lille, undseelige forkortelse den opfattelse. Reform i to tempi »For at se vil det være fuldstændig urealistisk at ændre på amternes størrelse og status, hvis der ikke samtidig sker ændringer af kommunernes størrelse. Måske åbner det for en reform i to tempi, men det virker langtfra fornuftigt«, siger Otto Larsen, administrerende direktør i Amtsrådsforeningen. Også formanden for Kommunernes Landsforening, borgmester Ejgil W. Rasmussen (V), undrer sig over formuleringen, og i begge organisationer hersker der ikke tvivl om, alle ord - også forkortelserne - i regeringens nye arbejdsgrundlag har været en tur på guldvægten. »Jeg vil ikke begynde at tolke, men jeg studsede da ærligt talt over det lille ord. Jeg er mere optaget af, at vi får en ordentligt debat af indholdet af Strukturkommissionens forslag, og her virker det som om, regeringen er indstillet på at give tilstrækkeligt med tid«, siger Ejgil Rasmussen, som direkte adspurgt ikke kan forestille sig et fremtidigt kommunekort med nutidens mindste kommuner. Efter offentliggørelsen af det nye grundlag, har regeringen trukket sig tilbage for at holde seminar, og det har derfor ikke været muligt at få en officiel tolkning af de tre små bogstaver fra en af de relevante ministre. Udspil til foråret I mere klar tale lægger regeringen sig fast på, at den - når Strukturkommissionen ved nytårstide offentliggør sin betænkning - vil bruge den som udgangspunkt for et udspil engang i foråret 2004. Det egentlige lovforslag, som skal reformere kommunekortet, bliver fremlagt i folketingssamlingen 2004-2005, og det tyder umiddelbart på, at det planlagte kommunalvalg i november 2005 kommer til at køre uantastet af den forestående reform. I hvert fald kan det ikke nås at opstille kandidater til den nye struktur.