Sygehusansatte afslører egen fejl

Lyt til artiklen

Det kan lade sig gøre at få de ansatte i sundhedssektoren til at stå frem og fortælle om fejl og utilsigtede hændelser i arbejdet. Blot de ikke bliver forfulgt eller stillet til skamme. 14 fejl kunne være undgået Sådan lyder konklusionen efter et projekt på Obstretrisk Afdeling på Hvidovre Hospital, hvor personalet i løbet af fire måneder indrapporterede 68 hændelser, skriver Dagens Medicin torsdag. De 30 af hændelserne blev analyseret nærmere, og i de 18 af disse tilfælde havde patienten lidt skade som følge af mødet med sundhedsvæsenet. 'Høje tal' 14 af disse tilfælde kunne være undgået. »Tallene er langt højere, end jeg havde regnet med. Normalt siger man, at hver anden skade skyldes fejlbehandling, men her er det altså meget mere«, siger Torben Mortensen, lægelig direktør på Hvidovre Hospital. Det kan lade sig gøre at tale om fejl Hoveddrivkraft bag rapporten, overlæge Beth Lilja Pedersen, der er leder for Hovedstadens Sygehusfællesskabs Enhed for Patientsikkerhed, peger på, at det er den første undersøgelse, der viser, at det kan lade sig gøre at få personalet til at rapportere om skader på patienter, påført af sundhedsvæsenet: »Normalt er det meget svært at erkende, at der er sket fejl og komplikationer, fordi det traditionelt opfattes som meget skamfuldt, når man arbejder i sundhedssektoren. Folk er frygtelig bange for at volde skade på patienterne, og hvis det sker, er det normalt svært at tale om«, siger Beth Lilja Pedersen til Dagens Medicin.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her