Den 21-årige mand, der onsdag blev indlagt med tre skudsår efter et drabeligt opgør i Søborg ved København, er blevet sigtet for manddrab, oplyser kriminalinspektør Niels Larsen fra Gladsaxe Politi. Manden er ikke blevet afhørt endnu, men har fået at vide, at han er sigtet, siger Niels Larsen. Den 21-årige vil senere torsdag blive fremstillet i grundlovsforhør in absentia og begæret varetægtsfængslet. Bevogtes på sygehus På Bispebjerg Hospital bevogter politiet manden i døgndrift. »Det er for at have kontrol med manden, at vi har anholdt ham. Vi vil bestemme, hvem han skal tale i telefon med, og hvem han skal have besøg af. Han skal ikke have mulighed for at blande sig i efterforskningen«, siger Niels Larsen. I respirator Den 21-årige mand havde ifølge politiet en advokat ved sin side, da han blev anholdt. Hvis manden, der efter operationen stadig ligger i respirator, bliver varetægtsfængslet, vil han blive overført til et hospitalsafsnit i et fængsel. Har ikke hørt fra 'bodybuilder-Kenneth' Politiet har stadig ikke hørt fra den efterlyste 23-årige Kenneth Michael Hansen fra Frederiksberg, der i nogle kredse er kendt under navnet 'Bodybuilder-Kenneth'. Han blev efterlyst, da det stod klart, at hans bil var blevet brugt til at køre den 21-årige mand på hospitalet. Ifølge politiet ringede manden selv onsdag og så sagde, at han vil melde sig selv senere på dagen. Men det skete ikke.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























