Der skal hverken lukkes hele eller halve sygehuse i hovedstaden, og beboerne på Amager og Frederiksberg slipper også for de planlagte natlukninger af de to bydeles skadestuer. En udvidelse af kapaciteten på Rigshospitalets onkologiske klinik ser også ud til at være fredet. Ikke penge nok Men bortset fra det skal der findes besparelser på omkring 90 millioner kroner ekstra på hovedstadens sygehuse - ud over de spareforslag til i alt 160 millioner kroner, der allerede er indarbejdet i budgetforslaget for HS næste år. Det er resultatet af det budgetforlig, der netop er indgået mellem fem partier i Københavns Borgerrepræsentation. Sygehusene får ganske vist flere penge end sidste år, men ikke nok til at stoppe hullet. Politisk signal Omkring 50 millioner af de ekstra 117,5 mio. kr. fra Københavns Kommune er ifølge formand for HS-bestyrelsen Lars Engberg (S) penge, som af regeringen er øremærket til en udbygning af kræftbehandlingen. Men bortset fra det, sendes pengene af sted uden mur- og nagelfast øremærkning. »Vi kan ikke i detaljer bestemme, hvordan HS anvender de ekstra penge. Men vi sender et kraftigt signal om, at det ikke må koste nedlæggelse af et sygehus eller natlukning af skadestuer«, sagde overborgmester Jens Kramer Mikkelsen (S), da han onsdag eftermiddag præsenterede resultatet af budgetforhandlinger i Københavns Kommune. Han pegede i den forbindelse på, at det ikke er tidspunktet at ændre på strukturen i HS - mindre end et halvt år før Strukturkommissionen barsler med en betænkning om den fremtidige indretning af den offentlige sektor i Danmark. Det er HS-formanden enig i. Til gengæld er han ikke særlig konkret med hensyn til, hvor de ekstra besparelser skal findes. »Jeg tror, vi kan finde dem uden at gå ud med grønthøstermetoden til alle hospitalerne. Der kan for eksempel blive tale om at tage af midlerne til vedligeholdelse. Vi må nok kigge på nogle kortsigtede spareforslag, som kan holde næste år og måske lidt ind i 2005, og så vente med de mere langsigtede økonomiske løsninger til vi ved, hvordan sygehusene i hovedstaden bliver placeret i en ny struktur«, siger Lars Engberg.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce