VK vil spare på de ledige

Mens der på et år er blevet næsten 30.000 flere arbejdsløse, lægger regeringen nu op til at spare mere end 300 millioner kroner på aktivering af folk uden job. Samtidig har beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) sendt et såkaldt 'vejledende krav' ud om, at maksimalt 55 procent af aktiveringen må være uddannelse, resten skal være den billigere jobtræning. Kritik af sparekrav Hanne Pontoppidan, formand i Landsforbundet af voksen- og ungdomsundervisere, kritiserer sparekravene: »De kortuddannede mangler kompetencer. Og hvis de ikke får uddannelse, så kommer de endnu længere tilbage i arbejdsløshedskøen. Det er dårlig anvendelse af ressourcer og i øvrigt uanstændig behandling af ledige«. I Århus Amt er kravet blevet opfattet som et direktiv. Derfor er 2.000 uddannelsesforløb i efteråret aflyst. »Det er en meget stor udfordring at skaffe jobtræning. Der er ikke så stor vækst og mange virksomheder oplever stagnation«, siger direktør Dan Boyter fra virksomheden Pressalit. Han er formand for arbejdsmarkedsrådet i Århus Amt. De 14 regionale arbejdsmarkedsråd har ansvaret for aktiveringen af de ledige. Retur til statskassen Arbejdsmarkedsreformen lagde ellers op til, at regionerne i vid udstrækning selv måtte bestemme, om pengene skulle gå til uddannelse eller jobtræning. »Vi kan risikere at skulle returnere penge, fordi vi ikke kan finde tilstrækkeligt med muligheder for jobtræning til arbejdsløse og samtidig må stoppe for uddannelsen af ledige«, siger Dan Boyter. Århus Amt får i år 380 millioner kroner til aktivering. Hvis pengene ikke bliver brugt på enten uddannelse eller jobtræning, så skal de retur i statskassen. »Vi skønner, at vi skal returnere 105 millioner kroner i år på et tidspunkt med hårdt brug for uddannelse«, siger medlem af arbejdsmarkedsrådet og formand for FTF i Århus, Thor Jensen. Politiken har gennem to dage forgæves forsøgt at få beskæftigelsesministeren i tale.