Fogh angriber samarbejdspolitikken

Lyt til artiklen

Som den første statsminister går Anders Fogh Rasmussen (V) til direkte angreb på de danske politikeres samarbejdspolitik med besættelsesmagten under Anden Verdenskrig. Svigtede demokratiet I et debatindlæg i Politiken undsiger Fogh Rasmussen totalt besættelsestidens samarbejdspolitikere og anklager dem for at have svigtet demokratiet til fordel for diktaturet. »Selv bedømt på datidens præmisser forekommer den danske politik naiv, og det er stærkt forkasteligt, at den politiske elite i Danmark i den grad førte ikke blot neutralitets-, men aktiv tilpasningspolitik«, skriver Fogh i anledning af 60-års dagen for det folkelige oprør, der i august 1943 førte tilsamarbejdsregeringens fald. Uretfærdig synsvinkel Med sit angreb lægger Anders Fogh Rasmussen sig på linje med den holdning, som repræsentanter for modstandsbevægelsen i mange år har forfægtet. Men synsvinklen er uretfærdig og ahistorisk, mener flere af landets førende forskere i besættelsestidens historie. »Det er nemt i dag at vælge det rene, moralske standpunkt. Det hænger måske sammen med en manglende bevidsthed om, hvad omkostningerne ville have været. Det anerkender ikke de problemer, som politikerne stod i dengang«, siger lektor Palle Roslyng-Jensen, Københavns Universitet. »Når man i dag sidder med facitlisten i hånden, er det nemt at sige, at man skulle bekæmpe tyskerne fra første færd. Man glemmer, at situationen i 1940 var fundamentalt anderledes end i 1943. Der var ingen modstandsbevægelse i begyndelsen af besættelsen. Modstanden blev først stærk, da tyskerne begyndte at tabe krigen«, siger Aage Trommer, tidligere lektor ved Syddansk Universitet. Anders Fogh Rasmussen kritiseres også for ikke at have fakta på plads i et afsnit om den daværende danske gesandt i Washington, Henrik Kauffmann. Historiker Finn Løkkegaard, der har skrevet doktordisputats om emnet, kan simpelthen ikke genkende den måde, Kauffmann fremstilles på.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her