Forsvarsminister Svend Aage Jensby (V) er nu klar med en forstærkning af den danske Irak-styrke, skriver Berlingske Tidende. Ifølge bladets oplysninger vil forsvarsministeren sende 85 ekstra soldater til Irak. Ønsket om flere danske soldater er blevet fremført direkte af chefen for de danske styrker, oberst Bundsgaard. Centralt placerede kilder taler om 75 soldater, der 'skal supplere den eksisterende styrke og øge soldaternes sikkerhed'. Hertil kommer ti mand fra ingeniørtropperne. Støtte i Folketinget Der er i forvejen ca. 410 danske soldater i Irak, og Dansk Folkeparti ventes at give regeringen den nødvendige opbakning til udvidelsen. Socialdemokraterne, der har stemt for den nuværende danske styrke, er som udgangspunkt også indstillet på at støtte udspillet, oplyser partiets forsvarsordfører Per Kaalund.
Dansk Irakstyrke øges med 85 mand
Lyt til artiklen