De mange nedbrud og forsinkelser på metroen i København denne sommer får nu Metro Service til at love bod og bedring. En gruppe teknikere skal hurtigere kunne rykke ud og udbedre fejl, ligesom der skal være mere personale i de førerløse tog. Personalet skal sikre, at fejl hurtigere afhjælpes, og togdriften hurtigere kommer i gang. Bedre information ved forstyrrelser i driften Det er metroens operatører, Ansaldo og Metro Service, der sammen med Ørestadsselskabet har udarbejdet en handlingsplan, der skal sikre passagererne bedre service. Foruden flere teknikere og mere personale i togene, loves passagererne bedre og mere korrekt information ved driftsforstyrrelser. Forsinkelser skyldes udvidelse De mange forsinkelser skyldes ifølge Metro Service især arbejdet på den kommende udvidelse af metroen til Vanløse. I juli kørte 92 procent af togene til tiden mod kontraktens mål på 98 procent.
Metro-operatør lover bedre tider
Lyt til artiklen