Udenrigstjenesten skal være mere effektiv

Lyt til artiklen

Øgede krav om effektivitet og synlighed slår nu igennem i Udenrigsministeriet, der fra 1. september undergår en storstilet modernisering, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten. »Målet er en langt mere effektiv udenrigstjeneste«, siger direktør i Udenrigsministeriet Friis Arne Petersen. Planen er, at laget af mellemledere skal reduceres, og så skal flere kontorer lægges sammen og fremover køre i selvstyrende enheder under én chef. Decentralisering på bistandsområdet Mest markant bliver decentraliseringen på bistandsområdet, hvor ambassaderne alene får ansvaret for forvaltningen af de godt fem milliarder kroner, Danmark hvert år giver i bistand til 15 programsamarbejdslande. Fire ambassader og otte hjemmekontorer får resultatkontrakter, der detaljeret sætter mål op for blandt andet indtjening, presseomtale, medarbejdertilfredshed og evnen til at placere danske mærkesager i international politik. 'Resultatkontrakter kan hjælpe med realistisk prioritering' Talsmand for medarbejderne, Marie-Louise Wandel, siger, at resultatkontrakter forhåbentlig kan blive det arbejdsinstrument, der kan hjælpe med 'en realistisk prioritering' af arbejdet. »Mange andre end Udenrigsministeriet sætter dagsordenen, og resultater er derfor ikke nødvendigvis et resultat af dansk indsats alene«, siger Marie-Louise Wandel. Talsmanden mener, at medarbejderne generelt er positive over for omvæltningerne.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her