De fem danske FN-medarbejdere i den irakiske hovedstad Bagdad forlader landet i løbet af få dage. Siden bombeangrebet på FNs hovedkvarter for en uge siden har FN fløjet omkring 150 sårede og rystede medarbejdere ud af Irak. Tilbage er der kun et par hundrede. En stor del af dem vil også blive udskiftet med ansatte fra hovedkvarteret i New York, så de kan få en pause fra og et tilbud om krisehjælp, så de kan komme sig over de voldsomme oplevelser. Også Røde Kors trækker ud Internationalt Røde Kors har samtidig besluttet at trække en del af sine medarbejdere ud af Irak. Det gælder også Dansk Røde Kors, som halverer sin medarbejderstab i Irak. Jørgen Poulsen, generalsekretær i Dansk Røde Kors, siger at sikkerheden er afgørende for medarbejderne. »Sikkerheden er nu så dårlig, at vi ikke kan udføre noget fornuftigt under de forhold. Situationen er værre (end i Rwanda og Tjetjenien, red.). I andre situationer har vi kunnet få aftaler med oprørerne eller de militser, der har været. Her har vi en situation, hvor vi ikke kender dem. Vi ved ikke hvem det er. Vi har kun en aftale med besættelsesmagterne«, siger Jørgen Poulsen til TV-avisen. Dansk Røde Kors har stadig medarbejdere i Irak, men generalsekretær Jørgen Poulsen vil af sikkerhedshensyn ikke oplyse, hvor mange det drejer sig om. 50 bliver i Bagdad Ifølge Internationalt Røde Kors´ talsmand Eros Bosisio vil omkring 50 Røde Kors-ansatte blive i Bagdad og fortsætte arbejdet med blandt andet genopbygningen af vand- og strømforsyningerne.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Lawand Hiwa Namo
Debatindlæg af Lise Coermann Mathiesen og Rune Baastrup
Kronik af Sofie Risager Villadsen




























