Chauffør nægter uagtsomt manddrab

Lyt til artiklen

Den 18-årige lastbilchauffør, der var impliceret i en ulykke i juli ved Viborg, som kostede ni menneskeliv, nægter sig skyldig i uagtsomt manddrab. Men han erkender at have kørt for stærkt, oplyser politiet i Viborg. Lastvognens anhænger ramte en minibus med ni personer, og alle blev dræbt ved ulykken, som skete på Skivevej sydvest for Viborg 21. juli. Ulykken er én af de alvorligste i danmarkshistorien. Den højst tilladte hastighed er 70 kilometer i timen, og under afhøringer hos politiet har chaufføren erkendt, at han nok kørte cirka 80 kilometer i timen. Men ifølge politiets sigtelse var farten oppe på mindst 90 kilometer i timen. Høj fart i hver 3. lastbilulykke Men i hver tredje lastbilulykke har chaufføren trykket så meget på speederen, at det har haft en afgørende betydning for, at ulykken er sket. Det viser en analyse af 21 ulykker med lastbiler, som Danmarks Transportforskning (DTF) har foretaget. Per kørt kilometer har chaufførerne seks gange større risiko end almindelige bilister for at havne i en ulykke, hvor trafikanter mister livet. Chaufførerne kommer dog sjældent selv til skade, fordi de sidder beskyttet i førerhuset højt over jorden. Undersøgelsen fra DTF konkluderer, at når lastbilchauffører kører for hurtigt, så er konsekvenserne langt mere alvorlige blandt andet på grund af lastbilens vægt og størrelse.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her