Den tidligere pizzeriaejer på Fanø, Niels-Aage Bjerre - i offentligheden bedst kendt som Pizza-Aage - er ved Vestre Landsret idømt en bøde på 5000 kr. for at diskriminere sine kunder. Dommen er en stadfæstelse af en byretsdom fra Esbjerg, hvor han blev fundet skyldig i overtrædelse af den milde racisme-paragraf, der handler om forskelsbehandling. Pizza-Aage nægtede i maj at servere pizzaer for tyske og franske kunder - forklaringen var, at Tyskland og Frankrig var imod Irak-krigen. Inden dommen oplyste Pizza-Aage til Ritzau, at han vil "sidde dommen af". Det betyder otte dage i fængsel. Pizza-Aage: Dom er landsforræderi Pizza-Aage blev dømt for overtrædelse af lov om racediskrimination, fordi han siden 10. februar i år og helt frem til maj nægtede at sælge pizzaer til tyskere og franskmænd. Den 2. maj havde han serveret to pizzaer til et ægtepar, hvor den ene var tysker. Da han konstaterede det, fjernede han pizzaerne og gav ægteparret pengene tilbage. Straks efter dommen sagde Pizza-Aage, at den er udtryk for, at Radikal Ungdom - der anmeldte sagen til politiet - og domstolene gør sig skyldig i landsforrædderi. »Dommerne har valgt at holde med dem, der ikke støtter den officielle danske holdning til Irak-krigen«, sagde Pizza-Aage. Han planlægger i nær fremtid at oprette en pizza-handel via internet med amerikanske kunder som hovedmarked. I internet-handelen vil Pizza-Aage opretholde sin boykot af tyske og franske kunder, oplyser han.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.