Ole Christiansen tiltræder som direktør i Miljøstyrelsen 25. august 2003 og kommer fra en stilling som vicedirektør i Skov- og Naturstyrelsen. Ole Christiansen efterfølger Steen Gade. Den tidligere SFer sagde direktørjobbet op i protest i juni, fordi han ikke ville tage ansvar for de kraftige nedskæringer, som finansloven lægger op til på området i de kommende år. Tidligere ansat i Miljøministeriet Ole Christiansen startede som ung jurist i Miljøministeriet i 1975. Han blev udnævnt til kontorchef i Planstyrelsen i 1983 og fra 1988 til kontorchef i departementet. Siden 1995 har han været vicedirektør i Skov- og Naturstyrelsen. Miljøminister Hans Christian Schmidt (V) kalder den nye miljødirektør for en »topprofessionel embedsmand« med en »bred indsigt på hele miljøområdet«.
Gades afløser i Miljøstyrelsen fundet
Lyt til artiklen