Frit lejde for aflevering af våben

Justitsminister Lene Espersen (K) overvejer en stramning af lovgivningen omkring knive. - Foto: Jesper Stormly
Justitsminister Lene Espersen (K) overvejer en stramning af lovgivningen omkring knive. - Foto: Jesper Stormly
Lyt til artiklen

Fra i morgen og til udgangen af september kan danskerne straffrit og anonymt aflevere ulovlige våben til politiet. Beslutningen om at give indehaverne af ulovlige våben, våbendele, ammunition og eksplosivstoffer mulighed for at lette samvittigheden er truffet af justitsminister Lene Espersen (K) efter en række knivoverfald. »Jeg håber, at iværksættelsen af en frit lejde-ordning vil bevirke, at den debat, der allerede er i gang, og som nødvendigvis må tages med de unge i blandt andet hjemmet og på skolerne, fører til, at de unge indser, hvilke ulykkelige og tragiske konsekvenser det kan have at gå med våben. Det skal derfor være muligt i en periode at komme af med disse våben uden at risikere straf«, udtaler Lene Espersen. Overvejer ny lov om knive Samtidig har justitsministeren bedt anklagemyndigheden og politiet om at redegøre for antallet af sager, hvor de involverede har været i besiddelse af en ulovlig kniv eller andre våben. Redegørelsen vil Lene Espersen bruge til at vurdere, om der er behov for at en yderligere indsats på området. Både SF og De Radikale efterlyser en fornyelse af lovgivningen. I dag kan selv knive med korte klinger være livsfarlige.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her